Læs artiklen

Olga Ravn: Når man vil skrive om ulykkelig kærlighed, kan sproget virke så slidt

Olga Ravn: Når man vil skrive om ulykkelig kærlighed, kan sproget virke så slidt

I digtsamlingen Den hvide rose går forfatter Olga Ravn tæt på alvorlig sygdom og på at blive på kærlighedens sted, selvom kærligheden er gået i stykker.

Op gennem historien har rosen haft en særlig rolle i poesien, ikke bare som symbol på kærlighed, men også som symbol på poesien selv. Rosen og flere andre af digtningens mest beboede symboler kaster Olga Ravn sig over i Den hvide rose

Den hvide rose er en digtsamling, der handler om at være tæt på et menneske med en alvorlig sygdom, og bogen skildrer et kærlighedsforhold, der er gået i stykker.

»Jeg kalder den min heartbreak-bog – om total og hjerteknust ensomhed«, siger Olga Ravn.

Samlingen har forbindelseslinjer til hendes roste debut Jeg æder mig selv som lyng fra 2012.

»Jeg forsøger stadig at arbejde med et klassisk, poetisk inventar, men det skal vrides og vrænges for at bringes frem til nutiden. Måske tilhører stemmen en lidt hjælpeløs Ofelia-figur, hun er omgivet af blomster og vand, hun er ved at gå til«, siger hun.

Jeg kalder den min heartbreak-bog – om total og hjerteknust ensomhed

Den hvide rose er blevet til ud fra et tekstmassiv med over 500 5-linjede digte, de første skrevet i 2013.

Olga Ravn betegner samlingen som en slags romantisk maskine, et systemdigt præget af messen og gentagelsestvang, og de 160 digte, der har fundet plads i bogen, er alle nummererede.

Det klassiske, poetiske inventar, der optræder, har noget misfarvet over sig, det synes inficeret, i opløsning eller i ukontrollabel vækst.

»Når man vil skrive om ulykkelig kærlighed, kan sproget virke så slidt. Det er som at gentage en popsang. Det er næsten tømt for intensitet, der er noget hjælpeløst over det. Men det er jo den samme hjælpeløshed, som rammer den, der er blevet forladt. Det er det eneste sprog, man har. Det sprog ville jeg gerne forsøge at skrive med for at se, om jeg for alvor kunne tilegne mig det. Hvilken slags poesi, der fandtes der. Det ender med at have noget too muchness over sig, det er the bad taste of darkness. Der vil jeg gerne hen«, siger Olga Ravn.

LINK: Læs en gratis bid og køb bogen her

»Fremragende« skriver Kristeligt Dagblads anmelder om Den hvide rose og hæfter sig ved hvilke følelser den aktiverer: 

»Ved man, hvilket morads af følelser, der er i én, når man på grund af sygdom skal miste én, man holder af, så ved man også, at Olga Ravns digte beskriver denne psykiske tilstand med imponerende præcision,« skriver han og giver 6 stjerner.

Spørger man Jyllands-Posten anmelder, er digtene ikke sådan at sætte i bås.

»Disse digte er poesi med så stort et P, at det næsten er kitsch. På den måde bliver digtsamlingen også nærmest immun over for kritik: Anklager man den for at vende tilbage til (central)lyrikkens forslidte billedsprog, har man ikke fornemmet den selvbevidste distance til de anvendte fraser, og karakteriserer man derimod dens distance som ironisk leg, har man ikke forstået, at billederne vitterligt er udtryk for inderlige, eksistentielle kvaler.«

»Nogle ville nok kalde det 'camp'. Andre måske 'gurlesque'? Jeg tror, jeg vil nøjes med simpelthen at kalde det en højst interessant læseoplevelse.«

4 stjerner får Den hvide rose i Jyllands-Posten.

Alle Olga Ravns bøger:

Tilføj til ønskeliste

Den hvide rose

Tilføj til ønskeliste

Celestine

Tilføj til ønskeliste

Jeg æder mig selv som lyng

Oplev Olga Ravns rytme og tempo i oplæsningen af Jeg æder mig selv som lyng nedenfor i Jørgen Leths lyrikprojekt Lyrikporten - bagefter er der et mini-interview.

Redaktionen anbefaler:

Olga Ravn er født i 1986 og uddannet fra Forfatterskolen. Hun debuterede i 2012 med digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng. I 2015 kom romanen Celestine, som modtog Michael Strunge-prisen. Olga Ravn blev tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2016.

Tilbage
next article