Læs artiklen

3 stærke fotos fra Lise Nørgaards private album

3 stærke fotos fra Lise Nørgaards private album

Vi synes, vi kender hende. Dén Lise Nørgaard. Journalisten, forfatteren og den såkaldte mor til Matador. Men vær klar til at blive overrasket, for den snart 100-årige kvinde rummer mange flere nuancer, end man tidligere har hørt om. Lise Nørgaard – De første 100 år skrevet af Jacob Wendt Jensen er den første biografi nogensinde om ikonet. Få her 3 uddrag og 3 billeder fra bogen.

FOTO HEROVER  Lise Nørgaard som 15-årig konfirmand. Foto udlånt af Anne Flindt Christiansen.

»Jeg nægtede at gå i min konfirmationskjole til det første bal efter konfirmationen hos slagtermester Frederiksens, selv om det var en fin crepe de chine-kjole. Jeg foreslog min mor, at jeg i stedet fik en ny gul kjole, hvilket hun sagde nej til, men jeg blev ved med at plage uden held.

Så købte jeg selv gult farvepulver og havde overtalt stuepigen til at farve min kjole gul i en gryde med varmt vand, da min mor kom ind i køkkenet. Hun blev sur og stoppede i raseri ikke bare min konfirmationskjole i gryden, men også mine strømper og sko, og sagde: ‘Du skal blive gul!’ Således gik jeg som en art morgenfrue til bal hos slagtermesteren, hvor vi fik kalvesteg med grøntsager og is.

Til desserten kom der en violinist og en pianist, og så skulle vi danse med lyset slukket. Og midt i en dans kyssede jeg ham. Han hed Otto og var søn af slagtermesteren, og han var meget nydelig.

Kysset kom af sig selv i mørket, men i tiden derefter var jeg rædselsslagen, for min mor havde fortalt mig, at man fik børn af at kysse. Så jeg gik og ventede på, at der pludselig skulle springe et barn ud. Jeg var nok lidt naiv dengang.«

FOTO HEROVER ↑ Lise Nørgaard med (fra venstre) børnene Anne, Bente og Christian i 1945 - i 1946 fulgte det fjerde og sidste barn, Dorte. Foto udlånt af Camilla Flindt Hjælmhof og Bente Flindt Sørensen.  

»Jeg har været en nøgtern mor og helt sikkert ikke nogen fremragende mor. Jeg har været frygtelig glad for mine børn, men jeg var ikke god til kaos. Jeg kan ikke holde den slags forældre ud, der går og siger ‘nu siger jeg det for sidste gang’ 20 gange til deres børn.

Det er en god idé at lære børnene, at et ‘ ja’ er et ‘ ja’, og et ‘nej’ er et ‘nej’.

Det gør det hele meget lettere for både børn og voksne. Børnene har måske nok syntes, at jeg har været stramtandet på den led, men det var jeg nødt til for at opretholde livet, havde jeg nær sagt.

For at arbejde ud fra min recept skulle der være orden i hjemmet. Der skulle simpelthen være orden i geledderne, om så det var med mig selv i spidsen eller husbestyrerinden, Frk. Petersen, vi havde i huset i alle de år, hvor børnene var små.

Børnene skulle se ordentlige ud, og de fik altid varme måltider og blev passet godt. Man skal huske, at jeg havde forsørgerpligten, så jeg indrettede mit liv på, at det ikke ragede mit arbejde, at jeg havde børn.

Mor er ikke altid den bedste i verden. Hvad er det at være en god mor? Har det noget at gøre med at sidde og spise boller, samtidig med man jamrer over at være forsømt af sin mand i sit ægteskab? Altså leve på ægtemandens betingelser. Det synes jeg ikke.

At være en god mor kan også være at bruge sin tid på børnene, når man ser dem, frem for at bruge tiden på at lave åndssvage gøremål som at vaske gulv og skure paneler. Her må man være villig til at bruge en stor del af de penge, man tjener, på at købe den hjælp, man har brug for. At være en god mor er også lige så meget et spørgsmål om, hvorvidt man som mor kan tilføre sine børn gode interesser«.

FOTO HEROVER  Lise Nørgaard med oldebørnene Alexander og Amalie. Foto udlånt af Camilla Flindt Hjælmhof og Bente Flindt Sørensen. 

For hver ny generation er Lise Nørgaard blevet blødere. Først blev det til fire børn, dernæst seks børnebørn og så ti oldebørn. Her ses hun med oldebørnene Alexander og Amalie.

Barnebarnet Camilla Flindt Hjælmhof fortæller:

»Det er ikke på nogen måde en sentimental mormor eller oldemor, vi har, men familien betyder meget for hende. Hun går op i, at hun snart fylder rundt, og hun går op i, at hendes ældste oldebarn bliver student næsten samtidig. Så det bliver selvfølgelig vildt mærkeligt, når hun ikke er her mere. Både for børnebørn og oldebørn. Hvis hun er uheldig på et tidspunkt og kommer til at sidde uvirksom hen, vil hun dø. Hun vil aldrig kunne finde sig i at sidde på et plejehjem.«

*

OM BOGEN AF JACOB WENDT JENSEN
LISE NØRGAARD - DE FØRSTE 100 ÅR

>> Find biografien her

Hun har selv skrevet sine erindringer. Og hun har bidraget til andres bøger. Men til manges overraskelse eksisterer der ikke en decideret biografi om dén Lise Nørgaard. 

Journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen fik både ideen til biografien og et tilsagn fra Lise Nørgaard om, at hun gerne ville medvirke. Lise Nørgaard – De første 100 år er derfor baseret på en lang række samtaler med hovedpersonen selv foruden interviews med op mod 60 venner, familiemedlemmer, tidligere kolleger m.fl. 

Derudover har Lise Nørgaard givet Jacob Wendt Jensen unik adgang til en stor samling åbenhjertige breve, hun igennem mere end 50 år sendte til en veninde. Som den første udefrakommende fik han lov til at læse den 700-sider store brevkorrespondance. 

Materialet er i dag låst inde på Det Kongelige Bibliotek og frigøres først om 30 år. Dele af brevene gengives i biografien, der også afslører Lise Nørgaards sidste hemmeligheder om tv-serien Matador.

>> Find biografien her