Læs artiklen

Der er stor chance for, at dit barn enten har læst eller gerne vil læse om WIMPY KID, og muligvis venter med længsel på den næste bog i serien. WIMPY KID hitter verden over, er solgt i over 200 millioner eksemplarer og er gået rent ind hos både drenge og piger. Men hvad - eller hvem - er WIMPY KID, og hvorfor er børnene vilde med bøgerne?

WIMPY KID - på dansk bedst oversat til Skvattet Barn - har den 12-årige Greg Heffley som hovedperson. Ja, Greg er faktisk det såkaldte skvattede barn, og han fortæller selv sin historie i dagbogsform. Greg er både sjov, fræk, strid, uheldig og har ét udtalt ønske: At forbedre sin sociale position i skolen. Historierne fra Gregs hverdag er fulde af jokes og ikke mindst pinlige situationer.
Børnene synes, det er både tåkrummende og vildt sjovt at læse. Udover pinligheder og jokes omhandler WIMPY KID-bøgerne tematikker, som et hvert skolebarn kan genkende: At passe ind, popularitet, mobning, krav fra både skole og hjem, loyalitet og venskab.

Uddrag fra WIMPY KID 1

Genren er den største succes
Udover humoren, så er opskriften på WIMPY KID's succes kombinationen af tegneserie og tekst. Manden bag WIMPY KID, amerikaneren Jeff Kinney, er nemlig ikke kun forfatter, men også tegner. Hans tegninger i WIMPY KID og valget af typografi tilfører bøgerne et håndskrevet, analogt udtryk, og bøgerne er troværdige i den forstand, at de faktisk ligner en 12-årigs dagbog.
Bøger med disse grafiske elementer som håndskrevet tekst og tegninger er særligt populære blandt nutidens børn. De minder ikke om "skolebøger", og mange børn trives godt med opbrudt tekst frem for lange, lineære tekststykker - læs mere om den genre her.
Endelig har WIMPY KID virkelig vundet indpas hos den gruppe af børn, som betragtes som mere modstridende læsere. Disse børn får ofte en rigtig god læseoplevelse - og måske den første af slagsen - ved at læse en WIMPY KID-bog.

Er WIMPY KID en rollemodel?
Til trods for succesen, har der også været kontroverser omkring WIMPY KID-serien - primært i USA og især når det kom til Greg som en rollemodel. Greg lyver, snyder og behandler ofte sin bedste ven, Rowley, dårligt. F.eks. lader han Rowley tage skylden for problemer, som Greg selv forårsagede. Men Greg er også sjov, let at forholde sig til og sympatisk på trods af sine mange fejl. Han lærer, at loyalitet er vigtigt og erkender også, at selvom han ikke nødvendigvis bliver opdaget eller afsløret i at lave ballade, har hans handlinger alligevel konsekvenser.

Et one-man-show!
Jeff Kinney drømte oprindeligt om at lave tegneserier til et voksent publikum trykt på dagbladenes "funny pages", men blev afvist gang på gang. Internettet blev hans vej udenom avisredaktionerne og ud til et helt andet publikum, nemlig børnene. Kinney skrev og tegnede på FunBrain.com, der efter kort tid havde 12 millioner unikke besøgende og efter 1½ år 20 millioner. Herefter var ikke bare dagbladene, men også forlagene meget interesserede i Kinney og hans WIMPY KID!

Bog nr. 11 om WIMPY KID - på dansk
Seneste bog om WIMPY KID har Halloween som omdrejningspunkt og udkom i USA til netop Halloween. Nu er den her på dansk med titlen KATASTROFEKURS. Med masser af vittigheder om uhyggelige bøger, horrorfilm og børns angst for edderkopper og monstre, vil KATASTROFEKURS finde sit største publikum hos de børn, som elsker kombinationen gys og humor. 

FIND ALLE WIMPY KID BØGER HER

Vis mere
Tilføj til ønskeliste

Wimpy Kid 11 - Katastrofekurs

Tilføj til ønskeliste

Wimpy Kid 10 - Old School

Tilføj til ønskeliste

Wimpy Kid 8 - Surt show

Tilføj til ønskeliste

Wimpy Kid 9 - Det seje træk

Tilføj til ønskeliste

Wimpy Kid 7 - det tredje hjul

Tilføj til ønskeliste

Wimpy Kid 6 - Sneet inde

Tilføj til ønskeliste

WIMPY KID 5 - Den grumme sandhed

Tilføj til ønskeliste

Wimpy Kid 4 - svederen

Tilføj til ønskeliste

WIMPY KID 3 - nok er nok!

Tilføj til ønskeliste

WIMPY KID 1 - ikke en dagbog

Tilføj til ønskeliste

WIMPY KID 2 Rodrick styrer