Katrine Marie Guldager: Jeg savner kvinder i litteraturen, som har lov til at være vrede

Katrine Marie Guldager: Jeg savner kvinder i litteraturen, som har lov til at være vrede

Hvad gør man, når man lige er blevet fyret fra sit job, manden er ulidelig, og den voksne datter flytter hjemmefra? Man drager selvfølgelig alene til den svenske ødemark i et forsøg på at få styr på sit kaos. I hvert fald hvis man er Vibse fra Katrine Marie Guldagers roman, BJØRNEN.

↑ Klik play på billedet og se Katrine Marie Guldager forklare BJØRNEN

BJØRNEN er fortællingen om den nogle og halvtredsårige Vibse, der beslutter sig for at flygte fra det hele og køre op i familiens sommerhus i Värmland i Sverige, hvor hun kan være HELT alene med sit raseri. Her møder hun naturens farer – og sin egen frygt. Men midt i sin krise viser Katrine Marie Guldagers hovedperson sig at være lige så handlekraftig som ulykkelig.

»Jeg ville gerne skrive om en kvinde, der sparker til. Jeg synes tit, jeg savner kvinder i litteraturen, som har lov til at være vrede og bruge vreden som en aktiv kraft. Jeg bliver nogle gange træt af meget passive hovedpersoner. Og hvorfor må mænd bruge aggressionen, når kvinder ikke må? Vrede er en vigtig kraft for at komme videre, men det er som om, kvinder stadig lægger bånd på sig selv,« siger Katrine Marie Guldager.

I sit selvvalgte eksil nyder Vibse til at starte med stilheden. Hun drikker kaffe og rom, læser digte og har det lunt og godt med ild i kakkelovnen og to el-radiatorer på max, men da en voldsom snestorm rammer, sner hun inde uden vand, varme eller kontakt til omverdenen. Pludselig bliver hendes lille eksil til en kamp for at holde sig i live. 

Samtidig trænger fortiden sig på i glimt.

Efter en lille uges tid alene i huset, spænder hun sneskoene på og begiver sig ud i den høje sne for at finde ned til den nærmeste nabo. Men hun strander halvvejs i et shelter – sulten, forfrossen og foruroliget over de bjørnespor, der begynder at dukke op i sneen …

»Jeg drømte selv om at komme væk fra det hele. Og så startede jeg på en bog om en kvinde, der drømmer sig væk og har brug for at finde ud af, hvem hun selv er,« siger Katrine Marie Guldager.

Køb bogen her

Tilføj til ønskeliste

Bjørnen

Katrine Marie Guldager

Artikel

Carlas mor valgte et liv i en kristen sekt for familien. Her er den voksne Carlas breve til hende

Da Carla Luffe er lille, bliver hendes forældre skilt, og hendes mor overgiver sig til en kristen sekt. Der møder hun en ny mand, og med ham begynder et nyt liv for Carla og hendes søskende. TIL RETTE VEDKOMMENDE er en grum, personlig fortælling – et opgør i brevform med moren og hendes nye mand og andre fra den nærmeste familie. Læs 4 af brevene her.

Læs artiklen her

Tænk, hvis du fik læst lidt mere. Bare lidt.

Gør som 85.000 andre: Skriv dig op til Gyldendals gratis, litterære mailmagasin og bliv holdt til læseilden!