Læs artiklen

»Vi mangler noget, vi kan tro på i det 21. århundrede«

»Vi mangler noget, vi kan tro på i det 21. århundrede«

Kaspar Colling Nielsens roman, DET EUROPÆISKE FORÅR, er en sjov, skæv og samfundssatirisk bog – bygget på temmelig dystopiske tanker.

Kaspar Colling Nielsen har med blot to udgivelser bag sig fået ry for at være en markant pen på den danske litteraturs eksperimenterende scene, og man skal typisk holde tungen lige i munden, hvis man med nogenlunde få ord skal beskrive hans bøger. Det samme gælder for Colling Nielsens tredje bog, romanen DET EUROPÆISKE FORÅR.  

Det er en fortælling om fire menneskers livsbaner og Europas forfatning i begyndelsen af et nyt årtusinde. Og en hensyns- og hæmningsløs dissekering af den vestlige verdens udvikling gennem det sidste halve århundrede.

»Jeg fik faktisk idéen til bogen for flere år siden,« siger Kaspar Colling Nielsen:

»Min tanke var, at jeg gerne ville have fire hovedpersoner, der hver især skulle repræsentere temaerne kunst, humanisme, konflikter i samfundet og videnskab.«

Som i Colling Nielsens forrige bog DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 foregår DET EUROPÆISKE FORÅR i et fremtids-Danmark, hvor ikke alt er, som det plejer at være, men hvor alting omvendt meget vel kunne foregå lige om lidt. 

På Lolland etablerer en række internationalt anerkendte forskere og iværksættere et nyt samfund, der skal kombinere det mest idylliske fra den gamle verden med de seneste teknologiske landvindinger. Ind i denne teknologiske bondehusidyl flytter den afdankede galleriejer Stig og hans kone Elisabeth, der er blevet headhuntet til en stilling i forskningsteamet takket være sine resultater inden for hjerneforskning.

Deres anorektiske datter, Emma, flytter kortvarigt med, men bliver i sin idealistiske tro på menneskerettigheder ansporet til at hjælpe med at få et ganske andet parallelsamfund på benene i Afrika. Den danske regering har nemlig besluttet at deportere alle uønskede muslimske flygtninge fra Danmark og i øvrigt fremover at modtage flygtninge i den nyopførte flygtningeby Frederiksstad i Mozambique.  Emma bliver en central figur i opbygningen af en ny kultur og nye samværsformer i det samfund, der skabes i gamle Mærsk-containere.

Idéer under afvikling


Om hvor inspirationen til den både samfundskritiske og –satiriske roman kommer fra, siger Kaspar Colling Nielsen:

»Vi lever i en tid, hvor alle de idéer i oplysningstiden, som har defineret vores menneskesyn i hundreder af år, er under afvikling. Individets ukrænkelighed, tanker om hvordan et demokratisk samfund er indrettet, at videnskab står for frihed og fremgang, at kunsten spiller en rolle – alt det er i opløsning.«

Han fortsætter:

»Vi modtager flygtninge i Danmark – fordi vi skal. Og fordi vi har en moralsk forpligtelse. Men vi er ikke meget for at tage imod migranter, selv om de kan have det mindst lige så slemt. Og uanset hvor mange flygtninge, vi tager imod, kan vi ikke løse alle verdens problemer, det er helt ude af vores hænder. Derfor bliver vi nødt til at vælge, hvem vi vil beskytte og hjælpe og dermed bliver vi nødt til at relativisere vores menneskesyn.«

»Samtidig er vores samfund og samfundets udvikling ikke styret af politiske idéer og utopier, men i stedet af udefrakommende ting og en teknologisk udvikling, der bare sker. Der er ikke megen optimisme i videnskaben, som der var engang. Der er mere skræk. Vi kan slet ikke nå at omstille vores samfund i takt med teknologiens udvikling. Der er ingen, der forstår de langsigtede konsekvenser af smartphones og Facebook og alt muligt andet. Det sker bare.«   

Kaspar Colling Nielsen er i det hele taget optaget af den teknologiske udvikling og dens muligheder – og farer. I DET EUROPÆISKE FORÅR spiller bl.a. droner og ... talende dyr også store roller. 

»Jeg ved godt, det lyder skørt med talende dyr, men så langt ude er det ikke nødvendigvis. Kunstig intelligens findes og er i en vild udvikling. Computere kan programmeres til at være kreative og til at løse problemer. Det kan godt lade sig gøre at skabe en computer med lige så mange forbindelser som en menneskelig hjerne – problemet er, at man ved alt om, hvordan hjernen virker, men ikke hvordan bevidstheden fungerer. Men man kan koble maskiner og hjerner, og det har jeg i bogen gættet på, hvad kommer til at betyde,« siger Kaspar Colling Nielsen og fortsætter:

»Det er i det hele taget vildt fascinerende, hvad droner kan, hvad man kan med bioteknologi, hvad man kan med nanobotter. Der er forskere, der siger, at om måske bare 40 år, findes teknologien, der gør, at mennesker kan leve evigt. Det er nok bare et spørgsmål om, hvem der har råd til det, for det bliver selvfølgelig ikke for alle.«

En nekrolog


DET EUROPÆISKE FORÅR er – udover at være fiktion, kulturkritik og videnskabelige redegørelser flettet ind i hinanden – også en sortsynet nekrolog over det civiliserede, kulturelle, europæiske menneske. 

»Vores demokrati og politiske system er udfordret. I gamle dage konkurrerede vi imod andre europæiske lande, der lignede vores, og vi var enige om, at vi var demokratier, at der var noget, der hed arbejdstagerrettigheder og så videre. I dag kan ingen kontrollere markedet. Vi kan ikke kræve, at f.eks. Indien pludselig får arbejdstagerrettigheder. På den måde har det politiske system mistet magt – det halser efter markedet. Penge er grænseløse, kommunikation er grænseløs, så på den måde er det svært at opretholde landegrænser,« siger Kaspar Colling Nielsen.

En anden ting, der ifølge Kaspar Colling Nielsen er tegn på, at samfundet som vi kender det er under afvikling, er kunstens rolle i samfundet. Derfor er det også et væsentligt tema i romanen. Blandet andet i form af galleriejeren Stig, der har mistet troen på kunstens rolle i samfundet. Kunsten var ifølge ham mere autentisk i firserne, og han har nu kun foragt for kunstnere, der maler cirkler. Dog har han stadig en gnist af respekt for den i offentligheden anerkendte kunstner Christian, som maler degenererede mennesker, der går i ét med naturen. Stig får overtalt Christian til at flytte med ned til det ny samfund på Lolland, men intet går helt som planlagt.

»Før det moderne gennembrud tænkte man, at kunstnere var nogen, der fik guddommelig inspiration. Derefter blev kunstnere mystiske og havde adgang til tanker, som andre ikke havde. Kunst var noget, man stræbte efter. I dag er der jo ikke nogen, der synes, at kunstnere er mystikere, det er bare en karriere som alt muligt andet. Kunstnere og kunstværker har mistet deres autoritet,« siger Kaspar Colling Nielsen.

Vi mangler en superfilosof

Han sammenfatter sine tanker med ordene:

»I det hele taget er mange af de ting, der har været stabile altid, og som vi alle sammen var enige om, under afvikling. Grundlæggende mangler vi noget, vi kan tro på i det 21. århundrede. Vi mangler en superfilosof, der kan definere en moderne humanisme. Jeg gør mig slet ikke nogen forhåbninger om, at det er mig, der kan det, men jeg synes, det er spændende at beskæftige sig med de her temaer.«

Kaspar Colling Nielsen er med på, at han kan fremstå sortsynet, men siger:

»Jeg ved godt, at det lyder meget dystopisk alt det her, men egentlig var en af mine ambitioner med DET EUROPÆISKE FORÅR at skrive en sjov bog. Og hvor eksempelvis DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 var mere punktnedslag, ville jeg gerne skabe én lang fortælling og arbejde med plot, karakterudvikling og narrative strukturer. Af en eller anden grund har der lidt været en tendens til at se ned på plot i litterære kredse – der har været en idé om, at det var lidt snyd at lave en meget plotbåren fortælling. Men mange af de største klassikere er spændende fortællinger, og det har også været mit håb med DET EUROPÆISKE FORÅR.« 

Find Kaspar Colling Nielsens bøger her:

Tilføj til ønskeliste

Det europæiske forår

Tilføj til ønskeliste

Den Danske Borgerkrig 2018-24

Tilføj til ønskeliste

Mount København

KORT OM COLLING

Kaspar Colling Nielsen (født 1974) har læst filosofi på SDU og er cand.merc.fil. fra CBS.

Debuterede som forfatter med MOUNT KØBENHAVN i 2010 og modtog samme år Årets Debutantpris.

I 2013 udkom opfølgeren, fremtidsfortællingen DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24, og i 2017 udkom DET EUROPÆISKE FORÅR. En kontroversiel fortælling om Europa i en globaliseret fremtid, hvor verden ikke længere bliver formet af politiske reformer og ideologier, men af en rig elite og den teknologiske udvikling. 

Colling nåede helt fra sin debut et ekstraordinært stort publikum i både Danmark og udlandet. DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 er udgivet i ti lande udover Danmark og desuden sat op som teaterstykke. 

DET EUROPÆISKE FORÅR blev allerede inden det sidste punktum var sat solgt til udgivelse i flere lande.

Redaktionen anbefaler: