Læs artiklen

”Alle har den slags dage, hvor det ikke kører. Jeg har mange. Jeg kan faktisk ikke rigtigt huske tiden før … Var jeg glad i låget dengang? Var jeg virkelig så gode venner med Bastian, som min far siger?”

Daniel Zimakoff er manden bag KVIKSAND; en fin og nærværende bog, som på blot 142 sider kommer omkring både venskab, forelskelse, familie, psykisk sygdom og sorg. Der er rigeligt for dansklæreren at tage fat på, og romanen anbefales til undervisningsbrug i 6.-8. klasse.

Storm er alene med sin far, og det har været svært at holde fast i vennerne og fodbolden efter hans mors død. Storm lukker sig inde i sig selv og forsøger at styre uden om medlidende blikke. Men en dag da han er ude og cykle i skoven, møder han Ariel. Hun har kort hår og vilde øjne – og så dufter hun af pige.

Der opstår øjeblikkeligt en særlig kemi mellem de to teenagere, som på flere områder føler sig draget af og forbundet med den anden. Modvilligt afslører Ariel, at hun bor på en skole for børn og unge med psykiske eller sociale problemer. ”Diagnoseanstalten”, som hun sarkastisk omtaler stedet. ”De kalder det Tourette. Har du hørt om det? Tourette plus. Mindre kan ikke gøre det.”

 

Trøst stinker!
Både Storm og Ariel ved, hvordan det føles at blive trøstet. Noget de helst vil undgå. Eksempelvis må Storm ofte flygte væk på sin cykel. Væk fra kammeraters og læreres triste blikke og opfattelse af ham som ”det stakkels moderløse barn”. Trøsten får Storm til at sidde fast. I kviksand. Han kan ikke komme fri. Og selvom ham savner sin mor, vil han så gerne videre med livet. Det er derfor en befrielse for ham, når han sammen med Ariel kan omtale trøst som noget negativt.

”Jeg ved alt om at blive trøstet,” siger jeg. ”Det stinker.”

Ariel nikker. Hun ser lettet ud.

”Nemlig,” siger hun. ”Trøst stinker.”

Storm og Ariel er i det hele taget et godt makkerpar, som udviser stor forståelse og empati for hinandens svære situationer. Vel at mærke uden de medlidende blikke og klap-på-skulderen-trøst.

 

Heldigvis en masse sort humor
Den umiddelbare beskrivelse af handlingen i KVIKSAND kan nemt give indtryk af, at her er et eksempel på endnu en trist og tragisk historie for unge. Dem er der efterhånden en del af. Og selvom KVIKSAND åbenlyst indeholder triste tematikker, så er romanen heldigvis også fuld af sort humor. Det er faktisk en af dens helt store styrker. For eksempel har Storms far en kvindelig kollega, som han dater lidt. Det er svært for Storm at håndtere, for er man klar til, at ens far begynder at snave med en skraldgrinende blondine i høje røde sko, når ens mor er død? Britt, som blondinen hedder, dukker ganske uventet op med en gave til farens fødselsdag, og da Storm åbner døren, tackler han det med humor:

 

”Du må være Storm,” siger hun.

”Ja, det må jeg godt, hvem må du være?”

”Britt, din fars kollega.”

”Nå, okay.”

”Sidst jeg så dig, lå du i en barnevogn.”

”Jeg slap ud.”

Undervisningsbrug på 6.-8. klassetrin

KVIKSAND egner sig glimrende til værklæsning i 6.-8. klasse. Romanen er relativt kort og vil hurtigt være læst af de fleste 12-14-årige. Til trods for at hovedpersonerne kæmper med tunge problemer som sorg, psykisk sygdom og problemer i familien, byder KVIKSAND på mange andre mere gængse teenage-tematikker, som f.eks. venskab og forelskelse. Romanen er ikke kompleks i hverken sprog, komposition eller fortællestruktur, men dansklæreren kan med fordel bruge den til fokus på kompetenceområdet ”Fortolkning”, hvor eleverne skal lære at forholde sig til bl.a. identitet gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur. Muligheden for identifikationen hos eleverne er stor, og de vil kunne indleve sig i romanens univers som grundlag for netop fortolkning. Og uden at afsløre for meget, så kommer Storm faktisk fri af sit kviksand, og får både lyst til at spille fodbold og smile igen.