Læs artiklen

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

Det begynder så rosenrødt, men det ender alt for tit i magtkampe. Parforholdet. DERFOR FORELSKER DU DIG ALDRIG I DEN FORKERTE af psykolog Jytte Vikkelsøe er en kortlæggelse af forelskelsens mystik og store potentiale.

Hvorfor forelsker vi os i dem, vi gør? Hvorfor er romantisk tiltrækning så uhåndgribelig og lunefuld? Hvad er romantisk kemi i det hele taget for en størrelse, og hvorfor går vi så ofte død i vores romantiske forhold? Hvorfor er det så forbistret svært at forelske sig i den samme person igen og igen og igen og igen …? 

Siden de første hjernescannere så dagens lys i midten af 1990’erne, har psykologer, læger og antropologer ivrigt scannet forelskede menneskers hjerner for at afdække den romantiske tiltræknings gådefulde væsen. Takket være deres utrættelige nysgerrighed er den biologiske side af forelskelsen – altså det, der sker i hjernen, når vi er blevet forelsket – nu kortlagt og forklaret. Vi ved for eksempel, at det kun tager en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, hvis komplekse samspil aktiverer de euforifremkaldende kemiske forbindelser, der hensætter os i den svimlende forelskelsesrus. 

Men nøjagtig hvad der skal til for at aktivere disse 12 hjerneområder – hvad det er, der får Amor til at løfte buen og affyre sin pil, så to hjerter begynder at slå i samme takt – ja, det ved vi mindre om. Hvorfor vækker ét menneske straks vores romantiske interesse, mens et andet lige så interessant og charmerende menneske efterlader os romantisk uberørt – til trods for at vedkommende umiddelbart opfylder lige så mange af de egenskaber og kvaliteter, vi håber på at finde i en romantisk partner? For at finde svaret på disse spørgsmål må vi gå til psykologien. 

„Hjertet har sine grunde, som fornuften ikke kender,“ filosoferede matematikeren Blaise Pascal for næsten 400 år siden. Og sandelig, uanset hvor mange lister vi laver over de kvaliteter og egenskaber, vi håber at finde i en potentiel livspartner, kan vi ikke tænke os frem til den ubekendte størrelse, der tænder og slukker forelskelsen. Tiltrækningens puslespil bliver lagt i mørke bag nedrullede gardiner. 

Alligevel opstår forelskelse aldrig i et vakuum. Tiltrækningens principper følger, ligesom resten af det fysiske univers, en lovmæssighed, der både kan beskrives og kortlægges, hvis man ved, hvor man skal kigge. Hjertets valg er forankret i det ubevidste og følger en logik og visdom, der rækker langt ud over det bevidste sinds ønsker og kontrol.

Af samme grund står eksperterne i de forskellige dating-programmer på tv – for eksempel „Gift ved første blik“ – over for en umulig opgave. Det er simpelthen umuligt at matche to mennesker ud fra rationelle betragtninger og få et romantisk forhold ud af det. Et fornuftsægteskab? Jovist. Romantisk tiltrækning? Nej. 

Det ubevidste og det bevidste sind søger vidt forskellige ting. Det bevidste sind lægger vægt på parametre som udseende, karriere, økonomi, intelligens, fælles interesser, livsindstilling og så videre – alt sammen centrale elementer for et langt og godt samliv, men ikke nødvendigvis noget, der engagerer det ubevidste sind. Og uden det ubevidste sinds engagement forelsker vi os ikke.

Det er det ubevidste sind, der i løbet af et øjeblik har scannet en person og afgjort, om vedkommende er et muligt match eller ej. Det er derfor nødvendigt at inddrage det ubevidste, hvis vi skal finde hoved og hale i forelskelsens og tiltrækningens mysterium. For selv om vi sjældent forstår de dybere bevæggrunde bag vores egne valg, forelsker vi os aldrig i den „forkerte“ – uanset hvor irrationelle og vanvittige vores valg kan synes at være.

Hvad er det så ved et andet menneske, der drager det ubevidste sind? For at finde svaret på dette spørgsmål, skal vi ind i psykens allerinderste og allerhemmeligste maskinrum, hvor alle fortidens svigt, afvisninger, skuffelser og skamfulde oplevelser ligger skjult. Det er samtidig det sted i psyken, som det bevidste sinds maskinmestre gør alt for at hindre os adgang til – og stedet, hvorfra al vores livsudfoldelse styres. 

At vokse op og tilpasse sig verden omkring én er en proces, der uvægerligt rummer mange følelsesmæssige chok. Svigt, skam og skuffelser er slet og ret en del af indvielsen til livet, som de færreste af os – om nogen – slipper uden om. Rammerne for omsorgssvigt ser nemlig ikke nødvendigvis ud, som vi forestiller os. Det er langtfra kun et fænomen, der hører de socialt udsatte og åbenlyst dysfunktionelle familier til.

Omsorgssvigt finder sted i alle samfundslag – også der, hvor alt ser godt og rigtigt ud på overfladen. Og uanset om disse oplevelser har efterladt tydelige eller mere maskerede ar, uanset om den sårende adfærd i bund og grund var velment og utilsigtet, uanset om der var tale om simpel uvidenhed, overbebyrdede livsforhold eller ren og skær ligegyldighed, så har disse oplevelser én ting til fælles: De mærkede barnets spirende og letpåvirkelige psyke. Gennem disse oplevelser lærte vi at sondre mellem årsagssammenhængene „rigtig“ og „forkert“ og at tilpasse vores adfærd, så vi kunne føle os så rigtige som muligt i samspillet med vores omgivelser. 

At være „forkert“ er altid forbundet med skam, som er den mest nedbrydende af alle følelser. Og det, vi skammer os over, er, at vi ikke er værd at elske som den, vi er. Når en del af vores væsen bliver stemplet som „forkert“, gemmer vi instinktivt denne side væk: „Dette er ikke længere mig.“ Men når vi fornægter en side af os selv, fornægter vi ikke kun en problematisk og uacceptabel side. Vi fornægter og afskærer os selv fra en del af vores væsen og mister vores umiddelbarhed – evnen til at udtrykke os fuldt og frit fra vores autentiske kerne.

Sagt på en anden måde: Hvis vores fulde og frie udtryk ved fødslen spænder over en båndbredde på eksempelvis 15 megahertz (hvilket svarer til en almindelig tv-kanal), indsnævrer vores oplevelse af, hvornår vi er rigtige eller forkerte, båndbredden til måske bare tre kilohertz (nok til en gammeldags telefonlinje, men ikke nok til at overføre levende billeder). 

En bredbåndet kanal kan overføre mere information end en smalbåndet – og vores fulde og frie udtryk kræver tilsvarende, at vi har adgang til alle vores personligheds hemmeligheder og afkroge. Det er imidlertid de færreste, der har det. 

De tillærte årsagssammenhænge bliver lagret i barnets psyke, hvor de bliver til beskyttende overbevisninger, der skal sikre, at vores „forkerthed“ aldrig nogensinde bliver synlig. De fungerer med andre ord som en indre radar, der nidkært registrerer og vurderer enhver impuls – rigtig/forkert – før den omsættes til handling. Fra nu af vil bare tanken om at være „forkert“ fylde os med skam. I forlængelse af disse beskyttende overbevisninger udvikler vi hver især et sæt overlevelsesstrategier, som skal sikre, at vores „forkerthed“ holder sig under radaren, så vi aldrig igen skal overvældes af skam. 

Man kan sige, at hvis vores beskyttende overbevisninger er en slags indre grundlov om, hvad der er rigtigt og forkert, så er overlevelsesstrategierne lovens lange arm, der nidkært håndhæver reglerne. 

Dermed synes barnet umiddelbart at have fundet en magisk formular til at sikre anerkendelse og omsorg. Men kærligheden er samtidig holdt op med at være ligetil. Et element af usikkerhed har sneget sig ind og gjort den kompliceret. 

Den er blevet noget, man skal regne ud og kontrollere. Og noget, man skal gøre sig fortjent til. De beskyttende overbevisninger, der skal sørge for, at vi kommer igennem livet med så få knubs som muligt, forfatter altså fortællingen om, hvem vi er: vores personlige grundhistorie, som vores overlevelsesstrategier 
sørger for at holde i hævd. Der er således altid to uforløste personlige historier med på slæb, når to mennesker forelsker sig i hinanden, og disse historier passer sammen som fod i hose på den mest overraskende og enestående måde. 

Af de mange par, jeg har interviewet og arbejdet med rundtom i verden, har begge parter altid fundet og forelsket sig i én, hvis personlighedsstruktur rummede to modsatrettede karaktertræk: et aspekt af de karaktertræk, han eller hun beundrede mest eller nærede det stærkeste ønske om at have i sit liv, men fandt det vanskeligst selv at udvikle eller lade komme til udtryk – og et aspekt af de karaktertræk, han eller hun fandt mest foruroligende og derfor ihærdigt prøvede 
på at slippe væk fra eller holde ude af sit liv. 

Disse to modsatrettede egenskaber genererer en foruroligende blanding af euforisk begejstring og angstprovokerende usikkerhed: „Han elsker mig – han elsker mig ikke …“ 

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte dykker ned i disse modsætningsfyldte oplevelser og viser, hvordan den enes krænkende aspekt under konflikt „falder i hak“ med den andens internaliserede „krænker“ – det vil sige den person, der var årsag til, at vores selvopfattelse fragmenterede, selvopfattelse, da vi i vores opvækst regulerede vores adfærd og identitet efter de følelser af skam og glæde, som samspillet med vores nære voksne gav os. Det krænkende aspekt bringer vores internaliserede krænker og dermed vores skam i spil og gør os defensive.

Omvendt danner det forløsende aspekt – altså dét, vi beundrer og længes efter, men har svært ved selv at udvikle – en støttende alliance med den „forkerte“ del af vores væsen – den del, der blev tvunget under jorden. Den elskedes forløsende aspekt giver os en følelse af atter at være i kontakt med vores fulde og frie udtryk – altså bredbåndsversionen af vores personlighed, som den var, før vi indsnævrede båndbredden for at føle os „rigtige“. Det var da også dette aspekt, de interviewede par enstemmigt refererede til som grunden til, at de forelskede sig i hinanden. 

Hvad ingen af dem er klar over, er, at uden tilstedeværelsen af det krænkende aspekt, forelsker vi os ikke. Det er kombinationen af de to, forløseren og krænkeren, der udgør X-faktoren i tiltrækningens og forelskelsens ligning. 

Det forløsende aspekt minder os om, at det, vi så inderligt længes efter, kan virkeliggøres. Omvendt udfordrer det krænkende aspekt os til at tage livtag med alt det, der står i vejen for opfyldelsen af denne længsel. Kombinationen af krænker og forløser gør den elskede til en formidabel katalysator for vel nok den største og mest udfordrende forandringsproces af alle: rejsen tilbage til vores sande udtryk. Ligesom vores biologiske impuls søger den bedst mulige genkombination til at videreføre vores DNA, søger en tilsvarende psykologisk impuls mod udfoldelsen af vores fulde og frie udtryk: oplevelsen af at være fuldt og helt i live. 

Jeg refererer til mødet mellem to matchende personlige historier som et mytisk møde mellem mytiske partnere. Det er en analogi til kulturens myter, hvor eksempelvis de græske eller indianske myter tjener som kulturelle grundfortællinger for bestemte nationer eller folk. En person, der træder ind i et andet menneskes liv på det mytiske plan, bliver en utrolig vigtig spiller i det menneskes liv. Men så længe vi ikke forstår, at den ydre konflikt spejler en indre, uforløst konflikt, er det næsten umuligt at udfolde potentialet, der gemmer sig i dette dramatiske møde. Langt de fleste par ender i stedet med at sidde fast i dét, jeg kalder den mytiske hårdknude. 

På overfladen ligner den mytiske hårdknude enhver anden fastlåst og tilsyneladende uløselig konflikt. Men den mytiske hårknude er langt mere uoverkommelig for den enkelte, fordi den indebærer et uundgåeligt sammenstød mellem en uforløst fortid og en potentiel, men blokeret fremtid. 

Selv om den mytiske hårdknude altid viser sig gennem konflikter og uoverensstemmelser, der alt for ofte ender med at ødelægge selv rigtig gode forhold, gemmer den også på et møde, der rækker langt ud over modsætninger og langt dybere, end fraværet af konflikt nogensinde vil kunne. Og dette møde udfolder sig altid på skillelinjen mellem dén, vi tror, vi er, og dén, vi endnu ikke kender, men længes inderligt efter at blive. Denne skillelinje er brændpunktet for romantisk kemi. 

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte beskriver rejsen ind i og afdækningen af parforholdets skjulte potentiale. Hver af bogens hovedafsnit beskriver og analyserer de genvordigheder og udfordringer, forskellige par fra det virkelige liv står over for, mens de gennemlever den fase, afsnittet handler om. 

Redaktionen anbefaler: