Læs artiklen

Sandheden om vores mad får vi fra Anne Glad

Sandheden om vores mad får vi fra Anne Glad

3-Stjernet salami. Ostepops. Stryhns leverpostej og K-salater. Hvis vi bliver, hvad vi spiser, er et ikke ny, nordisk gastronomi, vi bliver. I DANSKERNES MAD kortlægger forbrugerekspert Anne Glad, hvad vi rent faktisk spiser. Nemlig dét, der dokumenteret ryger i indkøbskurven.

600 ton. Så meget skiveskåret kødpølse købte danskerne i 2016. 

Sammen med store mængder Mou-supper, Knorr-produkter, Pink Lady-æbler og pap-rødvin. For når danskerne selv står i køkkenet, har det ikke meget med det nordiske køkken og det billede, ’madeliten’ tegner, at gøre. Faktisk tværtimod. 

Det viser DANSKERNES MAD, som er et portræt af den danske madkultur, baseret på data om de varer, vi lægger i indkøbskurven. Og sandheden er, at vi spiser mindre grønt  og  stadig  mere  forarbejdet mad. 

Altså, det modsatte af, hvad det nordiske køkken står for.

»Mediebilledet af vores madkultur er helt ude af trit med, hvad vi rent faktisk spiser. Bogens data viser sort på hvidt, hvordan det i virkeligheden ser ud, og jeg havde lyst til at bringe lidt realisme ind i opfattelsen af vores madkultur. Der er meget langt fra palæo-kost, Aarstidernes dogmekasser og Meyers Deli til danskernes egentlige madforbrug,« fortæller Anne Glad, som selv blev overrasket over vores madvaner.

»Vi spejler groft sagt amerikansk forbrugskultur med ti års forsinkelse, men jeg blev alligevel overrasket over, hvor meget forbruget af forarbejdede fødevarer stiger år 
for år. Det er lidt af en bombe under folkesundheden, for så mister vi overblikket over, hvad vi egentlig indtager. Men det er en klar tendens, at vores mad hele tiden skal blive lidt nemmere og lidt hurtigere at tilberede. Desuden dokumenterer bogen, hvor mange milliarder, vi hygger os for hvert år. For forbruget af slik, chips og kager eskalerer nemlig i disse år, mens salget af fx mælk, frugt og grønt falder.«

Anne Glad er forbrugerekspert, foredragsholder, forfatter og livsstilsekspert på DR’s Kender du typen. Hun er uddannet cand.mag. i Nordisk og Film & medievidenskab. 

DANSKERNES MAD
er historien om en madkultur, hvor sundhed ikke står øverst på menuen hos flertallet, og som mere og mere er baseret på de hurtige og nemme løsninger. Glad dykker ned i de sjove regionale forskelle og fortæller historierne bag nogle af vores yndlingsmadvarer fra P-tærter til Mou-supper og minimælk.

»Det er indkøbskurvens ’hverdagshelte’, der når normalt ikke får så meget spalteplads,« siger forfatteren.

Find bogen her

Tilføj til ønskeliste

Danskernes mad

Anne Glad

Redaktionen anbefaler: