Læs artiklen

Christian Mørk: Kujonen handler om en mands store og meget naive kærlighed til en kvinde, hvis sind han ikke forstår

Christian Mørk: Kujonen handler om en mands store og meget naive kærlighed til en kvinde, hvis sind han ikke forstår

Christian Mørks roman, Kujonen, er et kærlighedsdrama, der begynder lyst, men udvikler sig til et inferno af drukture, forfølgelse og jalousi. Her besvarer forfatteren 7 spørgsmål om romanen, hvis hovedperson på mange måder minder en hel del om ham selv ...

Q: Dine tidligere romaner er oftest foregået i fiktive miljøer langt fra det selvoplevede. I Kujonen bruger du bevidst virkemidler, der peger tilbage på dig selv. Beskriver bogen noget selvoplevet?

A: Jeg har altid haft det lidt stramt med ideen om, at romanforfattere skal redegøre for procentfordelingen i deres værker: Hvor meget af »dem selv« er der i de fiktive figurer? Hvor meget er selvoplevet, og hvad er siden kommet til som ren fiktion? Naturligvis forstår jeg godt spørgsmålet, men er svaret virkelig nogensinde fyldestgørende? Er det ikke snarere en skuffelse, som udspørgeren bliver præsenteret for, når vedkommende får sit vigende svar?

Der har i de senere år været en stigende tendens til, at romaner bliver foranmeldt og dissekeret som var de noget suspekt, man først var nødt til at analysere igennem, før læseren kunne føle sig sikker. Jeg er ikke enig. Ordet ROMAN på forsiden er det ædle skjold, enhver forfatter kan vise frem og sige: »Dette er fiktion. Der vil altid være noget af mig selv i historien. Og hvor meget eller hvor lidt vil jeg ikke afsløre. For det ødelægger illusionen om realisme og ægthed i fortællingen, jeg prøver at skabe. For megen snak fortynder autenticiteten.«

Når dét så er sagt, har jeg med Kujonen bevæget mig ind i noget mere intimt, som læner sig op ad mine egne oplevelser for et årti siden, tilsat en god portion - jeg siger ikke hvor meget - opdigtede situationer. Jeg var egentlig i gang med at skrive en historisk roman, der foregår midt i Stillehavet, men denne mere personlige oplevelse trængte sig på.

Q: Er det dermed en slags selvbiografi?

A: Nej. For det er stadig fiktion. Og jeg vil ikke puttes i nogens kasse for dermed at blive betragtet gennem en særligt forberedt intellektuel prisme; det mener jeg er unødigt krukkeri. Og begrænsende for hele oplevelsen. Enhver form for litteratur bringer noget selvoplevet med sig, det kan ikke undgås. Kujonen handler om en midaldrende mands store tragiske og meget naive kærlighed til en kvinde, hvis sind han ikke forstår. Det bør og skal kunne stå for sig selv uden forklaring.

Q: I hvor høj grad betyder selve landet Irland noget for historiens udformning?

A: Meget. Kujonen er en slags følelsesmæssigt spejlbillede af den mytologiske thriller Darling Jim, som jeg skrev for netop ti år siden. Ja, hovedpersonen Andreas skriver endda på noget, der ligner den i Kujonen. Irland er moderne på overfladen, men dén fernis er tynd. Underneden findes et land, der stadig dyrker de gamle, kirkelige værdier som skyld, skam, og blind loyalitet. Det er den tvedeling, der fascinerer både mig selv og hovedpersonen, Andreas, i bogen. For misforholdet gør landet svært at gennemskue. Derfor begår han hele tiden fejl, når han forsøger at aflæse sin elskede og alle de andre irere. Han er hele tiden bagefter kulturelt, selvom han er foran med mange af de informationer, han udspionerer sig til. Jeg tror ikke, jeg ville kunne have anbragt handlingen i et andet land. Desuden er Irland et sted, der altid tager mere fra sine besøgende, end det giver. Og det giver meget. Det er ægte tragedie, som ikke fortyndes af ironi. Ireres humor er selvudleverende lige som i Danmark, men med den afgørende forskel, at Irlands historie er 700 års lidelse. Det kender vi intet til.

 

Klik play og se Christian Mørk fortælle om KUJONEN i New Yorks gader

Q: Er lidelse et gennemgående tema for dig?

A: Måske ikke direkte. Men jeg kan godt vedkende mig, at mine hovedpersoner afslører deres følelser og motiver og svagheder gennem lidelse. Min dramaturgi har nok altid anbragt dem i situationer, hvor de stod over for afgørende valg i deres tilværelse vel vidende, at de måtte ofre noget for at komme videre.

Q: Det lyder meget moralsk?

A: Gør det? Ja, måske, men sådan ser jeg det nu ikke. I Kujonen bliver Andreas først bevidst om sig selv og om det kærlighedsforhold, han så desperat ønsker sig, da han begynder at træffe disse valg, som han ikke kender dybden af endnu. Jeg tror, at den slags handlinger kræver mod, akkurat som Nora, hans elskede, handler på en måde, som hele tiden koster hende så utroligt meget. De udviser begge to et mod af den helt afgørende slags, fordi meget af det ikke kan tages tilbage og gøres om. Jeg har altid været tiltrukket af, hvad konsekvens gør ved et menneske, og hvordan det ser ud følelsesmæssigt og dramaturgisk. Det er bevidstgørelsen, som gør dem i stand til at leve et andet liv end det, de begyndte med på bogens første side.

Q: Det lyder måske banalt, men tror du på kærligheden? Jeg mener bare, i mange af dine bøger ender det sjældent helt godt for dem, der giver sig i kast med den.

A: Ha! Det er svært at svare direkte på, men fair nok. Jeg tror på kærligheden, men ved også, at den er sværere at fastholde og leve med, jo ældre man bliver. Selv er jeg blevet 51 og var 41, da mange af bogens scener fandt sted i virkeligheden. Allerede da kunne jeg mærke, hvor mange vaner, jeg havde fået, der var svære at kaste af mig igen. For eksempel er tillid altafgørende for, at kærligheden får lov at gro, men i mit tidligere liv som filmproducent var den sjældent til stede ret længe ad gangen, og det har bestemt påvirket min tankegang.

Q: Har den gjort dig kynisk?

A: Snarere bedrøvet, når jeg selv svigter, hvilket jeg ofte har gjort. Jeg tror, jeg har sat Andreas i så svære situationer, som jeg nu har, fordi han jo begår mange af mine egne fejl, som jeg håbede ville ende anderledes end de gjorde i virkeligheden. Det var ikke et specielt klart svar, men det er derfor, jeg har skrevet en roman i stedet for at være i stand til fuldt og helt at besvare dine spørgsmål. Det er mit figenblad, min blufærdighed. Der findes ting mellem linjerne, som kun kan besvares gennem læsning. Jeg håber, du finder svarene der.

Find Christian Mørks Kujonen her

Tilføj til ønskeliste

Kujonen

Redaktionen anbefaler: