Chimamanda Ngozi Adichie: Værdighed er lige så vigtigt som mad

Chimamanda Ngozi Adichie: Værdighed er lige så vigtigt som mad

Den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie greb salen med en fortælling om manden Emmanuels særlige rolle i hendes liv på et kritisk tidspunkt: Da hun og familien var på flugt. »Ingen er nogensinde blot en flygtning. Ingen er nogensinde blot en enkelt ting,« sagde forfatteren fra talerstolen til FNs World Humanitarian Day 2016.

Hendes forældre havde et stabilt liv i Østnigeria. De havde to små børn, et hus, en bil, venner. Det var i 1967. 

Så brød krigen ud. 

Og med et var familiens liv som de kendte det forbi. Den trygge hverdag var blevet til en ny og voldsom en - med skud og luftalarmer som evigt lydtæppe. 

De måtte flygte. 

Nærmest uden nogen ejendele med sig søgte den i dag prisbelønnede, internationalt anerkendte forfatter Chimamanda Ngozi Adichies forældre tilflugt i en ny by - blot for at kunne konstatere, at hvert et hus og hver en opholdsmulighed var optaget. Selv flygtningelejrene var overfylde.

Deres to små piger på armene. Faderen desperat. Han turde ikke opholde sig i det fri, af frygt for hvad der ville falde ned fra himlen.

Som en sidste udvej troppede han op på dørtrinnet hos en mand, han kendte perifert.

Emmanuel.

Emmanuels hus var allerede fyldt til bristepunktet. Hele den udvidede familie, folk, hvis hjem krigen også havde ødelagt, var flyttet ind hos Emmanuel.

Et »nej, vi har ikke plads. Vi er allerede for mange« havde været forståeligt.

Men det sagde han ikke.

Emmanuel så Chimamanda Ngozi Adichies far i øjnene og sagde bestemt:

- Vi GØR plads til jer.

Chimamanda holder en tænkepause i FN's hovedkvarter, da hun her næsten 50 år senere fortæller historien til World Humanitarian Day 2016:

- Jeg ved ikke om mine forældre ville have overlevet krigen, hvis ikke de var blevet udsat for den gestus.

Et 'nej, vi har ikke plads. Vi er allerede for mange' havde været forståeligt

Et par sekunders pause får historien til at bundfælde sig. Så adresserer hun det forbehold, hun godt ved strejfer de fleste 2.000 gæster i salen og seerne bag fjernsynskærmene derude: Hun mener vel ikke naivt, at verdens flygtningekrise er løst med en enkelt fortælling om den gode Emmanuel? 

Og nej. Det gør hun ikke:

- Jeg står ikke simpelt og foreslår, at vi åbner alle grænser alle vegne. For det ville være upraktisk, sagde Chimamanda Ngozi Adichie:

- Der er måske ikke plads til alle, siger hun og kigger op:

- ... men der bestemt plads til at gøre mere, understreger hun og uddyber hvad hun mener med »mere«:

- Der er plads til at leve op til flere løfter. Der er plads til at gøre kløften mellem hvad der er blevet lovet og hvad er blevet udført mindre. Emmanuel kunne have sagt nej til mine forældre. Og hans grunde ville have været forståelige. Men han valgte at sige ja. Og grunden til hans ja var hans menneskelighed.

- Vi KAN skabe plads til folk. Og i dag, i denne verden som er arret af så megen lidelse, er det ikke bare ladsiggørligt at skabe plads - det er en moralsk nødvendighed.

*

Øverst i artiklen kan du se hele videoen med Chimamanda Ngozi Adichies tale til World Humanitarian Day, hvor hun også fortæller, at værdighed er lige så vigtigt et behov at få opfyldt, når man er på flugt, som mad.

Chimamanda Ngozi Adichies bøger:

Tilføj til ønskeliste

Brev til en nybagt forælder

Tilføj til ønskeliste

Lilla hibiscus

Tilføj til ønskeliste

Det du har om halsen

Tilføj til ønskeliste

En halv gul sol

Tilføj til ønskeliste

Americanah

Tilføj til ønskeliste

Vi burde alle være feminister

Redaktionen anbefaler: