Læs artiklen

15 afgørende sekunder i Edinburgh

15 afgørende sekunder i Edinburgh

Mediemæssigt en lille kamp i Skotland. Men i virkeligheden et skelsættende opgør for den nye tyske træner, Alexander Zorniger, og hans projekt i Danmarks største fodboldklub, Brøndby IF. Læs her uddrag fra Niels Lundes bog, AKTION AKTION AKTION.

Hibernian-Brøndby (Europa League) 14. juli 2016: 0-1

Alexander Zorniger kendte ikke Hibernian. Han vidste, at holdet spillede i den næstbedste skotske række, og at det var kommet med i Europa League-turneringen i kraft af at være blevet skotsk pokalmester efter en overraskende sejr over Glasgow Rangers i pokalfinalen med et mål i kampens sidste minut. Hibernian havde spillet nogle gode træningskampe, og tre dage før kampen mod Brøndby – mandag den 11. juli 2016 – havde holdet vundet med 4-1 over Motherwell fra den skotske Premier League i en træningskamp.

Brøndby lånte en bane af den lokale klub Hearts og fik lidt viden og nogle videoer ad den vej. Hearts var nysgerrige efter at høre om Brøndbys nye måde at spille på, og de to klubbers trænere og analytikere talte lidt om det. Det var tydeligt fra samtalerne med Hearts, at Hibernian var et hold, som ikke havde nogen særlig teknisk kunnen, men at spillerne var fysisk stærke og satsede på at komme til chancer ved at spille lange bolde og vinde mand til mand-dueller.

Selv om Alexander Zorniger i kampen mod Valur havde fundet den startopstilling, som skulle blive den gennemgående i efteråret, valgte han endnu en gang at eksperimentere. I angrebet fik Daniel Stückler chancen sammen med Kamil Wilczek, mens Christian ”Greko” Jakobsen startede som offensiv midtbanespiller foran Frederik Holst, Rodolph Austin og Christian Nørgaard. I forsvaret startede Patrick da Silva, Benedikt Röcker, Martin Albrechtsen og Johan Larsson. Frederik Rønnow stod i målet.

Kampen blev ikke vist i dansk tv. Hibernian havde rettighederne til kampen, og det lykkedes ikke Brøndby at få en aftale om at kunne vise kampen. Det var derfor kun de 13.454 tilskuerne på Easter Road – heraf 243 medrejsende fans fra Brøndby – der så, hvad der skete, da kampen blev sat i gang.

Christian Nørgaard stod alene med bolden i midtercirklen, og hvis Hibernians spillere undrede sig over det, nåede de ikke at gøre noget ved det. For i det øjeblik den spanske dommer Juan Martínez Munueara fløjtede kampen i gang, sprintede seks Brøndby-spillere fra midterlinjen og op mod Hibernians forsvar. I højre side kom Kamil Wilczek, Martin Albrechtsen, Christian ”Greko” Jakobsen og Frederik Holst løbende, og fra venstre side løb Rodolph Austin og Daniel Stückler diagonalt mod banens højre side. Imens sparkede Christian Nørgaard bolden hårdt bagud til Benedikt Röcker, som lagde den død foran Johan Larsson, der sparkede den langt op til sine seks holdkammerater.

Det overraskede skotske forsvar var pludselig i undertal, og da Martin Albrechtsen fik plads, tog han chancen med et hårdt, fladt skud, selv om han var uden for feltet. Modstandernes finske målmand Otso Virtanen kunne kun halvklare, og Kamil Wilczek skubbede bolden i mål. Stadionuret viste 15 sekunder, og fra sidelinjen kunne en jublende Alexander Zorniger se, at flere af Brøndbys spillere, især Johan Larsson, kiggede forbløffet ud på ham.

Det var et afgørende øjeblik for den nye Brøndby-træner. I løbet af blot 15 sekunder havde spillerne oplevet, at de mange krav og regler, han havde underlagt dem, kunne føre ekstraordinære resultater med sig. Det var et både praktisk og symbolsk udtryk for hans spillestil: aggressivitet, tempo, risiko. Han havde trænet det særlige startspark med spillerne masser af gange forud for kampen, og han havde fortalt dem, at det handlede om mere end blot at score et hurtigt mål. Ideen var at skabe frygt hos modstanderne og at sende et tydeligt signal: Vi tror på os selv, vi er ligeglade med, at vi er på udebane, vi kommer imod jer med alt, hvad vi har. Dette var også risikabelt, havde Alexander Zorniger fortalt spillerne. I årene hos RB Leipzig havde han gjort det mange gange og kun scoret et enkelt mål, mens den risikable manøvre havde givet modstanderne omkring ti store chancer.

Da han fortalte Brøndby-spillerne dette første gang, var de i tvivl om, hvorvidt han mente det alvorligt, også selv om han viste dem en video med et berømt RB Leipzig-mål. Det var i en kamp mod Vfb Stuttgarts andethold i den tyske 3. liga i september 2013. Scoringen var faldet efter blot ni sekunder og havde fået mere end en million visninger på Youtube.

Trods videoen troede spillerne ikke på, at det kunne lade sig gøre, heller ikke da de trænede det forud for kampen mod Hibernian. Nu havde de oplevet på tætteste hold, at det kunne lykkes, endda i en vigtig kamp, og senere i sæsonen skulle manøvren igen vise sig at være et effektivt våben. Selv om det ikke lykkedes at score, sagde Alexander Zorniger til spillerne, så gav det et boost af selvtilliden på et hold, at man kunne komme frem til en afslutning efter ganske få sekunder i en kamp.

Dette gælder i øvrigt også, tilføjede han, når vi giver bolden op, efter at en modstander har scoret imod os. Nogle hold kan gå mentalt ned, når der bliver scoret imod dem, og netop i den situation er det vigtigt at vise, at man ikke er knækket, men at man har selvtillid og er ivrig efter at svare igen.

Dette øjeblik var så vigtigt for Alexander Zorniger, at da han seks måneder senere, forud for kampen mod FC Midtjylland søndag 11. december 2016, bad spillerne og medlemmerne af trænerstaben om at fortælle, hvad der havde været deres bedste oplevelser i efterårssæsonen, var målet i Edinburgh hans eget bud.

Det tidlige mål udløste en kraftig reaktion fra Hibernian. Holdet lagde et højt pres på Brøndbys spillere. Det var tydeligt, at Hibernian, som havde spillere, der var både ældre og stærkere end Brøndbys, ønskede at spille et fysisk hårdt spil med lange bolde og kamp i duellerne.

Det var en hårdt spillet første halvleg. ”Ingen af holdene holdt sig tilbage fra fysisk konfrontation, og det førte til nogle hårde dueller I kampen om at dominere midtbanen,” skrev Hibernians hjemmeside i sit referat efter kampen.

Brøndbys nærkampstærke Rodolph Austin gjorde en god indsats i første halvleg, men fik et gult kort, og af frygt for, at han skulle få endnu et gult kort, valgte Alexander Zorniger at skifte ham ud med Andrew Hjulsager. Alexander Zorniger kunne derfor se frem til en anden halvleg, hvor hans spillere ville blive sat under et endnu voldsommere fysisk pres, og i pausen havde han derfor et vigtigt budskab til spillerne. Han spurgte først Rodolph Austin om denne ville sige noget til sine holdkammerater, og jamaicaneren rejste sig op og sagde, at han følte, at han havde svigtet holdet og sat sine holdkammerater i en svær situation. Nu håbede han, at de ville gå ud på banen og kæmpe sejren hjem.

Da Rodolph Austin havde talt færdig, tog Alexander Zorniger ordet. Han talte om nødvendigheden af at kæmpe mod de fysisk stærkere modstandere. Han kritiserede, at Daniel Stückler havde trukket sig, men han bredte hurtigt kritikken ud til en generel peptalk. I skal træde ind i udfordringen, sagde han. I skal ikke gemme jer. Når de lægger tryk på, så skal I ikke træde et skridt tilbage. Tværtimod. I skal vise at I kan tage imod trykket, I skal træde et skridt frem og trykke tilbage, sagde han. Det kommer til at gøre ondt, det her, men I skal tro på det. Denne spillestil kræver, at alle er med.

For Alexander Zorniger var det en almindelig tale, som han knap nok kunne huske bagefter, men flere af de tilstedeværende, blandt andre Troels Bech og Christian Engell, følte, at dette var et særligt øjeblik. Det var en kort, men stærkt motiverende opsang, og de kunne se, at ordene gjorde indtryk på spillerne. Dette var første gang, at træneren og spillerne stod sammen i en alvorlig situation med noget på spil. 

 

Anden halvleg blev lige så fysisk krævende, som Alexander Zorniger havde forventet, men det lykkedes at holde skotterne fra chancer, og da Christian ”Greko” Jakobsen blev skiftet ud og afløst af Jesper Juelsgård, blev defensiven styrket yderligere. Det endte med 0-1.

Alexander Zorniger var lettet. Han havde vundet en vigtig sejr, vel at mærke på et mål, der var et direkte udtryk for hans spillestil. Det var en kæmpe opmuntring, at det var lykkedes for spillerne at score umiddelbart efter startsparket, sådan som han havde trænet med spillerne.

Han noterede sig også, at træningskampene trods store udsving og momentvis forvirring blandt spillerne havde tydeliggjort hans ideer og indarbejdet dem bedre på holdet. Holdet spillede, som han gerne ville, og i evalueringen efter kampen fokuserede han på det, der lykkedes: Der var god afstand mellem kæderne, og omstillingerne havde været hurtige. Der var stadig meget at arbejde med, men det var godt at spillerne have lært så meget så hurtigt. Og så var Alexander Zorniger tilfreds med, at hans spillere havde spillet lige op med et fysisk stærkere hold. Til brondby.com sagde han:

”For mig handler fodbold helt basalt set om én ting, og det er holdånd. Det er det altafgørende. Ingen træner eller hold har haft succes uden en stærk holdånd. Og i aften var det det, der gjorde udslaget for os. For hvis man møder en modstander, som matcher ens fysiske og tekniske formåen, så er det holdet med den største gejst og vilje, der løber med de tre point. Og det gjorde vi aften.”

 

Den lokale Edinburgh Evening News skrev, at det ville kræve en “monumental anstrengelse”, hvis Hibernian skulle gå videre, men avisen var alligevel optimistisk: ”Hibs var det bedste hold i lange perioder af kampen torsdag aften”, og ”det er ikke umuligt for et velorganiseret skotsk hold at ryste et anerkendt skandinavisk hold på udebane”.

Få hele historien i bogen – find den her

Tilføj til ønskeliste

Aktion aktion aktion

Niels Lunde

Redaktionen anbefaler: