Læs artiklen

9 lynhurtige tips til at skabe en lækker salat fra Claus Holm

9 lynhurtige tips til at skabe en lækker salat fra Claus Holm

Salater er det nye sort og spiller hovedrollen på middagsbordet, hvor kødet er tilbehør. I bogen HOLMS SALATER  inspirerer Claus Holm med lækre salater, der appellerer til alle sanser. Men synes du, det er lidt svært at komme i gang med salatlavningen, kan du jo starte her, hvor du får 9 lynhurtige tips til at skabe en lækker salat fra HOLMS SALATER.

Det handler om at stimulere alle sanserne, når du vil skabe en lækker salat.

1. Bittert grønt har det rigtig godt med citron (syre) og honning (sødme). Det giver en god smagsoplevelse.

2. Er salaten blevet slap: Kom den i isvand i 10-15 minutter, så bliver den sprød igen.

3. Fokus på god mundfylde og dejlige, knasende sprøde lyde, smag og enkelhed er, hvad der skal til for at få en god salat.

4. Supersprøde chips: Snit det grønne på et mandolinjern i meget tynde skiver og læg dem i vand i ca. 1 time på køl.

Find bogen nu:

Tilføj til ønskeliste

Holms salater

Claus Holm

5. Er salat eller spinat ved at smutte for dig, så blend det til en pesto. Bland solsikke- eller græskarkerner i for at give fylde. Brug pestoen til pasta og salat.

6. Husk, at kål skal skæres i supertynde strimler. Det giver en god oplevelse, når det skal spises. Tykke skiver giver for meget kålsaft.

7. Brug kålstokken og kom den i en gryde med lidt smør, bacon og lidt vand. Damp det hele, til det er mørt.

8. Salat er skrøbelig. Vend den derfor først i til sidst. Den må aldrig stå længe i maden, når den er vendt i eller smagt til.

9. Grøntsager, salater og kål indeholder meget vand, så det er en dårlig idé at fryse det. Men det er sjovt at give salaten en frossen skal ved at fryse den hurtigt og server straks.

Redaktionen anbefaler: